Gådefuld misinformation om CO2-kvotesystemet

Det er en gåde, hvorfor FDM og Motor ønsker at misinformere forbrugerne om denne afgørende forskel på elbiler og diesel- og benzinbilers afledte effekt på miljøet.

Torben Lund Kudsk, FDM og Søren W. Rasmussen, Motor kalder, i et indlæg i gårsdagens  udgave (d. 15. marts) af Dagbladet Børsen under overskriften ”Reel information om elbiler,” EUs CO2-kvotesystem for et ”teoretisk system”, som man derfor vælger at ”se bort fra”, når man vurdere elbilers miljøfordele sammenlignet med en diesel- eller benzinbil.
Selv om systemet har fungeret i praksis siden 2005, og der dagligt handles CO2-kvoter på kvotemarkedet, argumenteres der for at systemet kun har teoretisk værdi, fordi CO2-kvoteprisen er ”meget lav”.

Intet er mere forkert. Så længe CO2-kvoteprisen er positiv fungerer systemet helt efter hensigten, nemlig at det alene er mængden af CO2-kvoter, som regulerer CO2-emissionen i de kvoteomfattede sektorer, dvs. elproduktion og tung industri.

At prisen i perioder kan være lav og i andre perioder relativt høj er ikke et problem for kvotesystemet. Tværtimod skal priserne – ligesom for alle mulige andre markeder – afspejle forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter kvoterne. Er prisen lav, afspejler det blot, at omkostningerne ved at opfylde den politisk fastlaget CO2-mål, er relativt lave.

Det behøver vel ikke nødvendigvis at være et problem, og hvis det er, er det ikke CO2-kvotesystemets fejl, men skyldes at de politisk fastlagte emissionsmål er for uambitiøse. CO2-kvotesystemet sikrer således – og det er dets opgave – at de til enhver tid politisk fastsatte CO2-mål opfyldes.

Når FDM vrøvler og misinformerer om CO2-kvotesystemet, kan det kun skyldes, at man er ude i et politisk ærinde. Som nævnt ovenfor er elproduktionens – og dermed elbilernes - CO2-emission reguleret af CO2-kvotesystemet.  Det betyder, at uanset hvor mange elbiler der sælges, så øges transportsektorens CO2-emission ikke. CO2-kvotessytemet sikrer, at hvis efterspørgslen efter el – f.eks. i transportsektoren – stiger, omlægger elproducenterne ”automatisk” deres elproduktion i mere CO2-venlig retning, således at elsektorens samlede CO2-emission er konstant, nemlig svarende til mængden af CO2-kvoter.

CO2-kvotesystemet har således en indbygget ”usynlig hånd”, som sammenkobler elforbrugernes og elproducenternes adfærd i CO2-”neutral” retning. CO2-kvotesystemet sikrer således, at elbilernes CO2-emission er nul. Uanset hvor mange elbiler der anvendes hos de europæiske forbrugere så stiger CO2-emissionen ikke.

Benzin- og dieselbilernes CO2-emission er derimod ikke reguleret af CO2-kvotesystemet, hvorfor transportsektorens CO2-emission stiger med antallet af benzin- og dielselbiler.

Det er en gåde, hvorfor FDM og Motor ønsker at misinformere forbrugerne om denne afgørende forskel på elbiler og diesel- og benzinbilers afledte effekt på miljøet, og i den forbindelse at sprede misinformation om CO2-kvotesystemet. Det virker som det skal.