Hybridbilen Opel Ampera: Årets Bil i Danmark 2012

13. okt 2011

Opel Ampera vandt en sikker sejr til Årets Bil i Danmark 2012 foran BMW 1-serien, Ford Focus mv. Den nye bilmodel vinder titlen på grund af sin evne til at kombinere det bedste fra elbilerne med en konventionel forbrændingsmotor.

Opel har fået EU's stempel på et officielt brændstofforbrug på 83,3 km pr. liter benzin. CO2-udslippet er på 27 gram per kilometer. Ampera er primært er en elbil, som man lader op om natten og kører på arbejde i om dagen. På længere ture træder en lille benzinturbomotor automatisk til og lader batteriet op, når der er ikke er mere strøm. Den officielle rækkevidde for ren eldrift er 83 km.

Opel Ampera koster 325.000 kr. på gaden i Tyskland og ca. det samme i Holland. På grund af de danske bilafgifter er prisen 590.000 kr. herhjemme - en forskel på over en kvart million kr.

Se mere på hjemmesiden for Motorjournalisternes Klub Danmark, der hvert år kårer årets bil i Danmark: http://mkd.dk/version2/node/289