Den norske succeshistorie kan inspirere Danmark

1. dec 2011

I Norge har elbiler og plugin-hybridbiler fået stor succes takket være politiske initiativer for at fremme grøn transport. Dansk Elbil Alliance har kigget nærmere på den norske model og bedt Deloitte kigge ind i krystalkuglen efter en ny, dansk model for bilbeskatning.

Det er muligt, at Danmark har været Norge overlegent på fodboldbanen de seneste år, men i forhold til udbredelsen af el- og hybridbiler har vores norske broderfolk overhalet os indenom. En række politiske initiativer har stimuleret salget af de miljøvenlige elbiler så godt, at der i Norge kører syv gange flere elbiler end i Danmark.

”Uden ændringer i beskatningen og andre politiske initiativer for at fremme elbiler, ville Norge langt fra opleve samme succes,” siger Hans Kvisle, projektleder i Norsk Elbilforening. Elbiler har været fritaget for afgift siden 1989. Siden da er salget steget støt, og det gav endnu flere elbiler på de norske landeveje, da man i 1999 også fritog dem for moms. Det er dog blot to af de mange fordele, som de norske elbilister kan nyde godt af. Andre fordele er:

Gratis parkering på kommunale parkeringspladser
Fritagelse for bompenge
Fri adgang til at køre i busbaner
Årsafgift på kun 400 kroner mod ca. 3.000 kr. for almindelige biler
Gratis ladning på de fleste offentlige ladestationer
50 pct. rabat på firmabilbeskatningen
Ekstra tillæg på kilometergodtgørelsen, hvis du kører elbil
Desuden er der de sidste to år opført 3.000 ladestandere over hele landet – delvist finansieret af det offentlige med 44 mio. kroner. Og selv om det kræver statspenge at investere i markedet for elbiler, oplever Hans Kvisle fra Norsk Elbilforening, at både politikere og den norske befolkning tager godt imod de mange initiativer.

”Vi opfatter reaktionerne som udelukkende positive. Jeg har ikke mødt misundelse eller utilfredshed fra folk, der kører benzin- eller dieselbiler. Tværtimod synes tanken at være, at de bliver ansporet til at købe en elbil i stedet. Det, vi har brug for lige nu, er flere modeller, som forbrugerne kan vælge mellem,” siger han.

Model kan blive mere retfærdig
Ordningen bør inspirere til at kigge den danske model for bilbeskatning efter i sømmene, hvis man ønsker at fremme nye og mere miljøvenlige transportformer, mener Lars B. Nielsen, partner i Deloitte.

Nyhedsbrevet har bedt Lars B. Nielsen om at give et bud på, hvordan bilbeskatningen i Danmark kan moderniseres. Lars. B. Nielsen mener, at der kan indrettes en langt mere retfærdig model, der er baseret på elementer som teknologi, sikkerhed, vægt og energiforbrug.

”Sådan en model vil være suverænt den mest retfærdige, Her, er man eksempelvis ikke afhængig af, at en bil importeres i store mængder og dermed bliver billigere. I stedet fremmer man mere miljørigtige og sikre køretøjer,” siger Lars B. Nielsen. Bilbeskatningen i dag tager ikke i tilstrækkeligt omfang hensyn til, hvorvidt en bil belaster udledningen af CO2 i højere eller mindre grad, og det går blandt andet ud over hybridbilerne. Hvor Lars B. Nielsen forventer, at der vil blive solgt mellem fem og ti eksemplarer af den prisvindende Opel Ampera i Danmark, vil salget i Norge og Sverige formentlig ligge på mellem 1.000 og 2.000 eksemplarer næste år.

”Hybridbilerne er alt for dyre i den nuværende ordning, og derfor vil de aldrig blive udbredt på samme måde som i Norge og Sverige, fordi vores nuværende system ikke tilgodeser dem tilstrækkeligt,” siger han.

Nuværende model svær at gennemskue
Lars B. Nielsen oplever, at den nuværende danske beskatningsmodel er svær at gennemskue for den almindelige forbruger.

”Helt overordnet set er det nuværende system kun baseret på kostprisen af bilen, når den importeres til Danmark. Hvis bilen bliver importeret af en stor importør, der køber mange af gangen, kan han ofte opnå mængderabat på bilerne. Hvis rabatten er på 30.000 kroner per bil, skal det ganges med de 180 pct. som bilbeskatningen er på i øjeblikket. Det betyder, at statskassen går glip af 54.000 kroner. Den slags mellemregninger er meget svære at gennemskue som forbruger, når man står nede ved bilhandleren,” siger Lars B. Nielsen.

Hos SKAT ønsker man ikke at udtale sig om, hvorvidt den nuværende ordning er retfærdig og tidssvarende, da det i høj grad er et politisk spørgsmål. Men specialkonsulent i Skatteministeriet Joel Nielsen fortæller, at den danske bilbeskatningsmodel har rødder helt tilbage til 1920’erne.

”Den korte version af historien er, at vi har haft en afgift på at anskaffe en bil siden 1924. I første omgang for at få midler til udbygning af infrastrukturen. I 1957 ophævede man valutarestriktionerne og det prisfald, som der ellers ville være kommet på biler, blev erstattet af en kraftig forhøjelse af afgiften på anskaffelse. Sidst i 1970´erne gennemførte man kraftige forhøjelser af registreringsafgiften af hensyn til statskassen.
Det er vel egentlig først sidst i 1980´erne, at man begynder at se registreringsafgiften som en afgift, der har en positiv indvirkning, når det gælder klimamålsætninger. Siden 1988 har vi haft fradrag i registreringsafgiften som præmie for at opfylde særlige miljønormer, og de ligner de fradrag, der endnu tidligere har været gældende for forskellige trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger,” siger Joel Nielsen.

Hensynet til statskassen er en af grundene til, at det er svært at gennemføre en total renovation af den danske bilbeskatning.

”Det gør langt fra opgaven lettere, at en omlægning af bilbeskatningen - så vidt jeg forstår - skal være provenuneutral. Derudover skal man finde en ordning for brugtbilmarkedet, hvor mange danskere vil blive hårdt ramt, hvis man omlægger bilbeskatningen radikalt. Det er de to største udfordringer, man står overfor. Det er nødvendigt med en overgangsordning, så man ikke udhuler familiernes økonomi ved at gøre deres brugte bil meget mindre værd over en nat. Men det kan lade sig gøre at ændre bilbeskatningen, og der vil være en række fordele såsom bedre miljø og mere sikre biler, som også skal med i ligningen,” siger Lars B. Nielsen fra Deloitte.

En bremse på udviklingen
Bilbeskatningen har været et emne, der har været oppe at vende mange gange inden for den seneste årrække, uden det har ført til en ny model. Ifølge Lars B. Nielsen vil det være på sin plads at finde frem til en gennemarbejdet og holdbar løsning på området i den nærmeste fremtid. Men det kræver en bred politisk løsning, forklarer han.

”Den tilbagevendende diskussion om hvordan bilbeskatningen skal se ud i fremtiden, er med til at så tvivl om, hvordan Danmark fremover vil indrette bilbeskatningen, og det er en bremse på udviklingen, som ingen kan være tjent med,” siger han.

I Norge står ingen på bremsen. Udgangspunktet for den massive satsning på elbiler var drømmen om at starte en norsk bilindustri, og her blev elbilindustrien anset som mest realistisk, fortæller Hans Kvisle fra Norsk Elbilforening.

”Fra starten af 1990’erne og frem har der været mange initiativer, og der har været bred politisk opbakning til dem fra det yderste højre til det yderste venstre. Og politikerne skal have kredit for at have forstået vigtigheden af at fremme grønne transportformer og nødvendigheden af, at det kun kan ske ved at give el- og hybridbiler de rigtige rammebetingelser,” siger han.