I dag mødtes partierne bag aftalen om elbilsafgifter for at evaluere ordningen. Trods et brat fald i salget af elbiler, 68 millioner ubrugte kroner i aftalen og snak om grøn optimisme, så var regeringen ikke med på at fastfryse afgifterne. Brandærgerligt, lyder det fra Dansk Elbil Alliance. Et nyt møde er aftalt i januar.

Med finansloven sænker regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative registreringsafgiften, mens afgiften på elbiler til nytår endnu engang bliver sat op. Det vil dæmpe det i forvejen beskedne elbilsalg i Danmark – og det sætter en bremse på en grønnere transport, som er nødvendig for at indfri det politiske ønske om et fossil uafhængigt Danmark. Dansk Elbil Alliance har længe opfordret Folketinget til at lave en større reform af registreringsafgiften, som er den bedste måde at sænke transportens CO2-udledning.

Københavns overborgmester Frank Jensen vil udskifte byens dieselbusser med mindre støjende og grønnere elbusser, når de indeværende kontrakter udløber fra 2019. Ny rapport fra Siemens viser, at de 33 buslinjer, der helt eller delvist finansieres af Københavns kommune, kan køres af elbusser – men at elafgiften i dag forhindrer omlægningen.