Dansk Elbil Alliance holder årsmøde tirsdag 8. november - til stede vil være centrale medlemmer af Folketinget, embedsfolk fra centraladministrationen, foredragsholdere fra ind- og udland og hele den danske elbilbranche.

Fremover skal plug in-hybridbiler ikke kunne lade ved offentlige ladepladser. Det er i hvert fald konsekvensen af Vejdirektoratets forslag til en ny bekendtgørelse, der vil forbeholde ladepladser for rene elbiler, og dermed udelukke biler, der både kan køre på strøm fra elnettet og benzin. Et tilbageskridt for omstillingen til eldreven transport, lyder det fra Dansk Elbil Alliance.