Elnettet bliver ikke en barriere for at elektrificere transportsektoren!
Jørgen S. Christensen er teknologidirektør i Danmarks grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark.
Danmark står overfor en massiv direkte og indirekte elektrificering, der kan få elforbruget til at vokse fra 35 TWh om året til over 100 TWh på få år. Elnetselskaberne knokler for at levere varen, så personbiler, varevogne, lastbiler, busser, tog og færger kan få den opladning, der bliver behov for.
Elnettet skal og kan levere varen, når vi taler om elektrificering af transportsektor, boligopvarmning og industri. Hvis en kunde har brug for nettilslutning til opladning af transportmidler eller andet forbrug, så får kunden nettilslutning.
Måske er der ventetid, som for alle byggeprojekter, men alle har ret til nettilslutning.
De danske elnet bliver drevet af knap 40 lokale elnetselskaber (0,4-60 kV) og ét statsligt, Energinet, som offentlige monopoler. Med denne eneret følger en række forpligtelser – herunder at udbygge elnettet til de behov, der opstår. Hurtigst muligt og til en fair pris.
Hver eneste dag knokler mine kolleger ude i netselskaberne med at sikre lige præcis dét. På den baggrund er jeg ikke i tvivl om, at elnettet også kan levere elektricitet til opladning af alt fra millioner af elektriske transportmidler (personbiler, varevogne, busser, lastvogne, færger, tog etc.), fjernvarmeværker med store varmepumper og elkedler, husholdninger med små varme varmepumper samt til industrier, der vil gøre sig fri af kul, olie og naturgas, datacentre og Power-to-X-anlæg.
Plus naturligvis nettilslutning af stadig mere vind- og solenergi.
Kontakt os i god tid, inden behovet opstår
Elnetselskaber har som sagt pligt til at levere nettilslutning, men kunden skal betale for nettilslutning og kan gøre livet lettere for sig selv og netselskaberne ved at indgå i tidlig dialog.
Elnetselskaberne skal finde plads i transformerstationer og måske også tilpasse det overliggende elnet til de nye behov. Det kan tage tid.
Elnettet leverer elektricitet 99,996 procent af tiden, så en gennemsnitlig kunde oplever afbrud på ca. 20 minutter om året. I al beskedenhed: Det er verdensklasse og er inspiration for mange andre lande.
Mit råd til alle, der ønsker at investere i større miljø- og klimavenlige løsninger på elektricitet, er:
- Få lavet nogle gode analyser af det reelle behov for ekstra el-kapacitet.
- Kontakt det lokale elnetselskab i god tid, før behovet for ny el-kapacitet opstår. Dermed bliver det lettere for netselskabet at planlægge nettilslutning og indkøbe nye transformerstationer og kabler i det omfang, der er brug for, så processen går hurtigst mulig.
Med dialogen følger muligheden for bedre planlægning for alle involverede parter – herunder også kommunerne, der ofte har nøgleroller bl.a. i forhold til arealanvendelse.
Blot et eksempel: Hvis en vognmand skal elektrificere 50 køretøjer frem mod 2030, så kan det måske være fornuftigt at sikre sig kapacitet i elnettet til de første ti styk i 2024 og så udbygge hen ad vejen til maksimum på 50 styk fx i 2030.
Dermed får netselskab og kommuner også bedre mulighed for at samtænke projektet med andre aktiviteter i området.
Masser af grøn strøm
Et andet spørgsmål, energibranchen ofte møder, er, om der er nok (grøn) strøm. Aktuelt dækker vindenergi og solceller, hvad der svarer til 60 procent af det årlige, danske elforbrug. Resten dækkes i et samspil mellem kraftvarmeværker og kabelforbindelser til udlandet i et sindrigt markeds-setup.
Elnettet leverer elektricitet 99,996 procent af tiden, så en gennemsnitlig kunde oplever afbrud på ca. 20 minutter om året. I al beskedenhed: Det er verdensklasse og er inspiration for mange andre lande.
Tænk det lige igennem: 60 procent fluktuerende strøm uden brug af lagring og elektricitet i stikkontakter næsten 100 procent af tiden.
Regeringen og Folketinget har besluttet at øge andelen af vind- og solenergi både til lands og ude på havet, og det skal elnettet også håndtere. Ja, elnettet skal udbygges, men vi kan hjælpe hinanden med at gøre det så billigt og effektivt som muligt – fx ved at elektrisk transport primært oplader om natten, så kapaciteten i nettet udnyttes bedre.
Alene de lokale elnetselskaber og dermed kunderne kan spare investeringer på knap 10 mia. kr. frem til 2030 ved hjælp af flytbart elforbrug. Ikke mindst transportsektoren har betydelige muligheder for at byde ind med fleksibilitet – og måske endda lave lidt ekstra forretning på det.
Hvor meget strøm er der så brug for til en direkte eller indirekte elektrificering af samfundet? Svaret er rigtig meget som vist i følgende eksempel, hvor Dansk e-Mobilitet har regnet på, hvor stort ekstra forbrug, el-lastbilerne kan komme til at lægge beslag på:
- 10.000 el-drevne lastvogne får behov for ca. 650 GWh/år, hvilket svarer til forbruget i blot ét lille datacenter eller produktionen fra ti havvindmøller á 15 MW.
- Hvis hele den danske flåde af lastbiler bliver elektrificeret, kræver det 2.700 GWh/år, hvilket svarer til elforbruget i ét stort datacenter.
Elforbruget har i flere årtier ligget stabilt på ca. 35 TWh/år, men både Green Power Denmarks og myndighedernes analyser viser, at det kan stige kraftigt bl.a. på grund af transportsektorens overgang fra olie til el.
Et samlet dansk elforbrug på over 100 TWh/år inden 2030 er ikke urealistisk, hvilket selvsagt kræver en jætteindsats fra Energinet og de lokale elnetselskaber at matche. Der bliver brug for mange nye transformerstationer og kabler samtidig med, at det eksisterende elnet bliver moderniseret.
Energinet og Green Power Denmark har allerede intensiveret samarbejdet om at levere elnet til tiden. Om et par uger fremlægger vi flere bud på, hvordan det kan ske hurtigere og mere smidigt, for et velfungerende elnet er fuldstændig afgørende for udviklingen af et klimaneutralt samfund.