Elpriserne igen i fald

Elpriser ugegennemsnit tom 39

Egen figur på data fra energidataservice.dk

Rød: de 10 dyreste timer
Blå: gennemsnitsprisen
Grøn: de 10 billigste timer

Efter en stigning i elpriserne i uge 38, ses nu igen et fald i både den gennemsnitlige pris og de 10 billigste timer, mens der dog ses en lille stigning i de dyreste 10 timer. Således falder den gennemsnitlige elpris fra 380 øre/kWh til 310 øre/kWh, mens de billigste 10 timer næsten halveres fra 186 øre/kWh til 96 øre/kWh. Dog ses en prisstigning i de 10 dyreste timer, der går fra 562 øre/kWh til 577 øre/kWh. Samlet, er det dog gode nyheder for den fleksible elbilist, der har mulighed for at lade intelligent i de billigste timer.