Ny batteri-forordning på trapperne i Bruxelles

De grønneste batterier skal komme fra EU

Europa-Kommissionen præsenterede oprindeligt deres udspil til forordningen i 2020, men det var først i marts i 2022, at Rådet og Europa-Parlamentet fik klargjort deres forhandlingsmandat og så først den 10. juli, at kompromiset fra trilogforhandlingerne blev stemt igennem.

Forordningen dækker hele batteriets livscyklus fra minedrift af råvarer, krav om indlevering af batterier, når bilen ikke kan køre mere, til genanvendelse mhp. at sikre, at EU-producerede batterier bliver verdens grønneste.  

Det har længe fyldt meget, om der er nok kritiske råvarer til at drive elektrificeringen af vores samfund og herunder ikke mindst vores transport. Derfor sættes der for elbilbatterier et mål om, at 100% af batteriet indsamles, når bilen skrottes. Derudover kommer der krav for genanvendelse af de kritiske råvarer, hvor målet bliver minimum 85% af bly, der skal genanvendes, 6% for både litium og nikkel, mens det bliver 16% af kobolt, der sættes mål om at genanvende.

Samtidig sætter forordningen også et nyt krav til et ”batteri-pas”, der skal sikre, at forbrugeren er bedre orienteret ift. den resterende batterikapacitet, holdbarhed, den kemiske komposition samt CO₂-aftrykket, der har været ifm. produktionen af batteriet.

Socialt ansvar i produktionen

Udover genanvendelseskriterierne, der skal sikre, at EU producerer verdens grønneste batterier, er der også en øget bevågenhed på arbejdsforhold og menneskerettigheder i processen. Særligt minedriften ift. kobolt, hvor 70% af verdens kobolt produceres i DR Congo, har fyldt meget efter Amnesty International i 2016 afslørede, at minerne benyttede sig af ca. 35.000 børnearbejdere til minedriften.  

Med den nye forordning bliver det et krav for selskaber, der ønsker at sælge batterier på det europæiske marked, at der fra minedriften til produktionen skal efterleves en række krav, der skal sikre, at lignende sager om social udnyttelse ikke finder sted igen.

- Forordningen er et vigtigt skridt mod at adressere nogle af de mest presserende kritikpunkter ift. udbredelsen af elbiler. Med lovgivningen kommer vi både tættere på mere socialt bæredygtige og grønne elbilbatterier, siger Kristian Sander Madsen, konsulent ved Dansk e-Mobilitet.

Både de sociale og grønne krav i forordningen bliver obligatoriske for batteriproducenter, der ønsker at sælge deres batterier på det europæiske marked uanset om batteriet er produceret i Asien, Europa eller Nordamerika. 

Pres fra den anden side af Atlanten

Forordningen lander samtidig med, at efterspørgslen efter batterier er på det højeste nogensinde og fortsat forventes at stige 14 gange frem mod 2030 iflg. EU.

Forventningerne til efterspørgslen har betydet store investeringer i batteriproduktion i det meste af Vesten, hvor man håber at kunne trække dele af produktionen tilbage fra Kina, der sidder på langt størstedelen af batteri-produktionskæden i dag. USA har med deres Inflation Reduction Act investeret massive beløb for at sikre at store dele af industri og produktion herunder batteriproduktionen vender tilbage til amerikansk jord.

Det har dog også lagt et markant pres på EU, hvor der iflg. NGO’en Transport & Environment er planlagt næsten 50 batterifabrikker i EU frem mod 2030, er ca. 70%, eller ca. 1,2 TWh, af batteriproduktionen i risiko for ikke at blive lagt i EU alligevel.

- Med begrænsede ressourcer som kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst litium og andre råvarer til produktionen, er sikringen af batteriproduktionen på mange måder et nulsumspil. Det er et kapløb om at vinde batteriproduktionen, der starter nu. Kina sidder i en solid førerposition, men både USA og Europa vil gerne spille med, siger Kristian Sander Madsen. 

Du kan læse EU's nye batteriforordning her.