"Vi skal videre, hvis vi skal nå én million elbiler"

Pressemeddelelse
Visualisering af hurtigladestation i Fredericia

Visualisering af hurtigladestation i Fredericia. Arkivfoto: Clever A/S og COBE

Dagens Infrastrukturaftale er et stort skridt frem i bestræbelserne på at få flere elbiler på de danske veje. Men det er ikke nok. For der vil fortsat være for lang kø ved ladestanderne, og det vil bremse udviklingen, mener Dansk Elbil Alliance.

I dagens Infrastrukturaftale 2035 afsættes 500 millioner kroner til 630 lynladestandere langs motorvejsnettet i Danmark i perioden 2022 til 2030. 630 lynladere rækker til én million elbiler i 2030 og er dermed et stort skridt fremad. Men skridtet er ikke langt nok, mener Dansk Elbil Alliance.

- Salget af elbiler tager stormskridt fremad. Og med den fart, når vi langt over én million elbiler i 2030 – faktisk skal vi planlægge efter halvanden million elbiler på de danske veje, hvis vi skal være sikre på, at ladeinfrastrukturen er på omgangshøjde, siger Lærke Flader branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Eldrup kommissionen angiver i sin delrapport fra februar 2021, at der skal etableres 936 lynladestandere i 2030, hvis ventetiden skal holdes under to minutter på årets travleste dag. Men med aftalens 500 millioner kroner og 630 nye lynladestandere, vil ventetiden på en plads ved ladestanderen en helt almindelig fredag eftermiddag, ifølge Eldrup kommissionen, fortsat være på 10 minutter.

For os er det vigtigt, at Eldrup-kommissionens mål om maksimalt to minutters ventetid gennemføres, og derfor bliver der brug for flere lynladestandere hurtigere, end der lægges op til i dagens aftale.

- Det skal være lige så let og ubøvlet at være elbilist, som det er at køre i en fossilbil. Derfor skal udbygningen af ladeinfrastruktur være foran salget af elbiler, så der aldrig opstår køer til ladestanderne. For os er det vigtigt, at Eldrupkommissionens mål om maksimalt to minutters ventetid gennemføres, og derfor bliver der brug for flere lynladestandere hurtigere, end der lægges op til i dagens aftale, siger Lærke Flader

Med aftalen afsættes desuden 275 million kroner til drivmiddelinfrastruktur til tung transport, som skal udmøntes efter en strategi, der laves i 2022.

- I de kommende år skal der bygges ladeparker med mange lynladestandere til elbiler langs motorvejsnettet. Det er vigtigt, at vi tænker elektriske lastbiler ind i planlægningen af ladeparkerne, og det giver de 275 millioner kroner mulighed for, siger Lærke Flader.
Der afsættes en pulje på i alt 100 millioner kroner i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af el-delebiler. Puljen skal udmøntes som opfølgning på kampagnerne om delebiler og samkørsel, som blev besluttet med aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten, og som udrulles i 2022.

- De elektriske bybiler har for alvor fået tag i danskerne, og antallet af biler på gaderne i de større byer bliver flere og flere. Derfor er det godt, at partierne støtter udviklingen. Vi vil arbejde for at alle typer af elektriske delebiler støttes, også delebiler til korttidsudleje, siger Lærke Flader.

Elektrificeringen af busdriften har godt fat i rutebusserne, men er endnu ikke nået til de lange regionale ruter. Puljen skal sikre, at elektrificeringen når længere ud til de ruter, der hidtil ikke har kunnet omstilles.

Parterne er enige om at afsætte en pulje på 250 millioner kroner i perioden 2022-2026 til flere grønne busser og mere grøn flextrafik.

- Elektrificeringen af busdriften har godt fat i rutebusserne, men er endnu ikke nået til de lange regionale ruter. Puljen skal sikre, at elektrificeringen når længere ud til de ruter, der hidtil ikke har kunnet omstilles, siger Lærke Flader.

 

Udover vejprojekter rummer infrastrukturaftalen bl.a.:

Ladeinfrastruktur: En økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden 2022 til 2030, som kan anvendes til at understøtte et højt serviceniveau for opladning på længere bilture langs statsvejnettet. Parterne noterer sig Vejdirektoratets vurdering af, at der med den afsatte økonomiske ramme kan etableres godt 50 ladeparker med ca. 630 lynladepladser. Herved vurderer Vejdirektoratet, at stort set alle lange ture på statsvejnettet kan gennemføres i elbil uden omvejskørsel, og at ventetiden på at komme til at lade ikke vil overstige 10 minutter i årets 100. travleste time.

El-delebiler: 100 mio. kr. i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af eldelebiler. Puljen skal udmøntes som opfølgning på kampagnerne om delebiler og samkørsel, som blev besluttet med aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten, og som udrulles i 2022.

Drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport: 275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Indledningsvist udarbejdes en strategi, som skal medvirke til at understøtte de investeringsbeslutninger, som giver de bedste samfundsøkonomiske afkast på længere sigt, og som blandt andet kan belyse hvilke overordnede rammebetingelser, staten bør sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastrukturen. Strategien skal være udarbejdet senest i 2022. Herefter mødes parterne og tager stilling til udmøntning af puljen.

Havnepulje: 50 mio. kr. i 2022 til en havnepulje, hvortil der kan søges om tilskud til f.eks. etablering af kajanlæg, moler, vejinfrastruktur på havnen og eventuel infrastruktur til landstrøm.

Tog- og bustrafik: Hele den statslige togtrafik skal være CO2-neutral. Parterne noterer sig, at der i løbet af de kommende år vil blive indført elektrisk togdrift på hele hovednettet i takt med færdiggørelsen af anlæggene og leverancerne af DSB’s nye elektriske tog fra 2024 og frem til 2030.

  • 330 mio. kr. til indkøb af fire batteritog og ladeinfrastruktur til togtrafikken på strækningen Holstebro-Skjern.
  • En ramme på 650 mio.kr. til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur til batteritogsdrift på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og i Nordjylland således, at elektrificering af disse strækninger kan ske ved udrulning af batteritogsdrift
  • 275 mio. kr. til et statsligt tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne med henblik på at fremme en grøn omstilling og en CO2-neutral jernbanedrift.
  • 250 mio. kr. i perioden 2022-2026 til flere grønne busser og mere grøn flextrafik.
Kilde Finansministeriet