Pulje på ca. 65 mio. kr. resulterer i 316 hurtig- og lynladere

Ladekort 65 mio pulje 28032022

Billede fra Transportministeriets hjemmeside

I juni 2021 blev der opnået politisk enighed om 64,4 mio. kr., der skulle medfinansiere offentligt tilgængelige ladestandere. De er nu blevet fordelt og udmønter sig i ca. 240 projekter med 316 ladestandere med 607 ladeudtag. Heraf er 191 lynladere, mens 125 er hurtigladere.

Der har været stor interesse i at opsætte ladestandere, hvor der blev søgt midler til ca. 800 projekter, mens det kun var ca. 240, der fik del i dem. Tilskuddet, der er søgt om, er på 25 % af totalomkostningerne, dog med et maksimum tilskud pr udtag på 75.000 kr. for hurtigladere og 220.000 kr. på lynladere. Alle ansøgere af midlerne får svar inden 1. april.

Senere i år åbnes der op for ansøgninger til yderligere 150 mio. kr. Heraf kan de 50 mio. kr. søges af operatører, regioner og partnerskaber. De resterende 100 mio. kr. kan søges af kommunerne, der fra 1. april får mulighed for at lave offentlige udbud på opsætning af ladestandere.

 

Læs mere på Tranportministeriets hjemmeside.